Hvad skal jeg ikke gøre mens jeg dater?

Din måde at håndtere dating kan være knald eller fald når det kommer til at bygge langvarige forhold. Dette er tilfældet uanset om du er single og går på en lang række dates med en masse forskellige typer eller om du er I det tidlige stadie af et forhold med en person.

Selvom alle dating situationer er forskellige og unikke for de mennesker der er involveret, så er der en række fejl og vaner som ofte går igen. Disse små fejl er ofte meget uskyldige og bliver ikke begået for at skade situationen. Men er du en af dem der har disse næsten kroniske fejl, så kan det være grunden til at du er single.

I nogle tilfælde er disse problemer ikke noget der nødvendigvis sænker din chancer meget, men de kan skabe noget knas når du forsøger at bygge noget seriøst med et andet menneske.

Hvis du gerne vil finde en date, så kan listen over de bedste dating sider ses hos vores partner.

Her er tre opførsler du skal undgå når du dater:

1. Tal ikke om negativitet fra tidligere dating oplevelser

Pas på at din fortid ikke kommer til at fylde for meget af samtalen når du er på date. Hvis du er blevet såret eller har fået knust dit hjerte tidligere, så er det klar at du har paraderne oppe, men det er vigtigt ikke at overvælde din modpart med alt for meget negativitet.

Hvis du finder dig selv som værende overbeskyttende, angstprovokeret, indelukket, eller hvis du gentager gamle mønstre, så kan det skyldes at du rent mentalt stadig hænger for meget fast I fortiden. Det kan være en ekskæreste eller noget andet der holder dig følelsesmæssigt fanget.

Det er selvfølgelig vigtigt at du er motiveret til at springe ud på markedet igen, men det tager altså mere end bare fysisk fremmøde at skabe en forbindelse til en ny mulig partner. Du skal være åben og til stede og sørge for ikke at blive alt for distraheret af din fortid. Hvis fortiden igen og igen spænder ben for dig, så kan det anbefales at snakke med en prof om tingene, så du kan komme videre I tilværelsen.

Det er også værd at huske, at dem der bringer gamle ekskærester op som samtaleemne på en date, har markant lavere chance for at komme videre til den næste date med samme person. Det er simpelthen ikke noget man gider at høre om, den anden part er jo også interesseret I at komme videre I livet.

Hold fokus på hinanden og skab dialog omkring personligheder, værdier, meninger osv.

2. Pas på ikke at gå for meget op I fysisk tiltrækning

Hvis du bliver alt for blændet af udseende, så kan du misse nogle åbenlyse røde flag som du ellers ville spotte hurtigt.

Man kan ikke benægte at udseende også har meget at sige, men fysisk tiltrækning er altså ikke det samme som kompatibilitet. Mange forveksler derfor fysisk tiltrækning med kompatibilitet, og det kan lede til forhold med mennesker man faktisk slet ikke passer sammen med. Det betyder knuste følelser og forhold der kan ende hurtigere end de er startet.

Kemi uden substans, forståelse, og dybde er ikke nok. Forstå at du kan have et højt niveau af fysisk tiltrækning til en person, men at du skal huske at kigge efter røde flag også. Dyk ned I hvem personen er, hvad deres meninger og holdninger byder på, og bliv ikke alt for distraheret af ren kemi.

Dit mål er at opdage hvorvidt der er både en fysisk og mental kontakt, og at kigge efter de røde flag der kan indikere at I måske ikke er et godt match. Hvis du spotter noget du ikke er glad for, så husk at få det uddybet så du kan tage en god beslutning.

Dette forslag hænger godt sammen med ikke at hoppe I seng med nogen for hurtigt. Man risikerer at skabe en seksuel connection med personen før en følelsesmæssig connection, og det kan skabe et forhold bygget på et tyndt fundament.

 

3. Vær ærlig hele vejen

Det er selvfølgelig naturligt at ville skabe et godt første indtryk. Der er ikke noget mere skræmmende end at blive afvist. Det er en typisk fejl at man sætter en facade op når man prøver dating, I forsøget på at imponere kan du ende med at udgive dig for at være en du ikke er.

Du kan måske være så bange for afvisning at du lyver om historier og bedrifter overfor din date, bare for at gøre dig selv til en mere spændende type. Det kommer til at vende tilbage og bide dig hårdt I måsen, for ender I med et seriøst forhold så vil sandheden jo komme frem på et tidspunkt.

Det kan være skræmmende at være ærlig og sandfærdig fra start af, men det er helt klart vejen frem hvis du vil bygge noget langvarigt op!